VIL DU BO HER?…. PÅ DR K

Skulle der været et program som jeg ville elske at være en del af, ud over FRA YT TIL NYT på DR1 hvor jeg deltager (naturligvis), så skulle det simpelthen være VIL DU BO HER som i tiden kører på DR K.

Jeg har altid drømt om at besøge samtlige hjem i vores ganske danske land, hvert og et. Har egentlig samme følelse og lyst når jeg er i udlandet, ønsker at banke på en tilfældig dør og sige “må jeg ikke have lov til at kigge ind”…sikkert på gebrokkent et eller andet sprog.

Nysgerrigheden på hvordan folk indretter sig, hvordan deres liv har formet deres indretning fascinerer mig utrolig meget, og det er lige præcis derfor at jeg er ret betaget, og ville elske at deltage i, VIL DU BO HER på DR K.

Tænk sig at komme ind og opleve en anden verden, andre menneskers verden, leve der et døgns tid og se livet på en anden måde end jeg er vandt til. Jeg tænker at det åbner ens øjne for hvordan livet også kan leves, hvilket er utrolig sundt uanset hvor man er i sit liv.

For en del år siden havde jeg en ide til en bog der minder en hel del om programmet….mon jeg en dag lader den blive til virkelighed, det tænker jeg at den gør…..på et tidspunkt.

Indtil da, vil jeg nyde at se programmerne….og stille drømme om selv at deltage:o)

lacarrieresource:pinterest.com

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *