Posts

ÅBENT GENBRUGSHJEM…kom og gør et fund!

Jeg har valgt at åbne mit genbrugshjem for alle der elsker genbrug, redesign, upcycling OG som ønsker nogle lækkerier til deres eget hjem!

GENBRUGSHJEM-2

Fordi jeg har så ufattelig mange ting der skal have nye ejere, skal nemlig have plads til en masse nye kreative projekter.

Til ÅBENT GENBRUGSHJEM finder du genbrugsfund redesignede møbler, vejskilte, plakater, tapet, lamper, teakskuffer, smuk fotokunst og andet flot til væggene, små borde, stole og en hulens masse andet!

 

Det sker torsdag d. 19. maj 17.00-19.00 i GENBRUGSHJEMMET, som I finder på Brotorvet 3, 2 sal i Nørresundby lige ved Limfjordsbroen (oven på Frisør Bebob, med indgang i porten)

 

Kom forbi! Tag veninderne med og gør nogle gode fund til små penge, og besøg samtidig mit højt elskede GENBRUGSHJEM hvoraf over 80% er indrettet med genbrug.

De upcyclede og redesignede ting jeg sælger, er lavet til forskellige projekter og opgaver. Bl.a. artikler til avisen Nordjyske, kreative projekter til bloggen her, designs til e-bøger på GENBRUGSFABRIKKEN, redesign til programmet Fra yt til nyt på DR1 og mange andre kreative opgaver. Og siden jeg skal have plads på mit værksted, så skal disse smukke ting afsted nu!

Her er lidt eksempler på nogle af lækkerierne der er til salg.

genb

Så kig forbi torsdag d. 19. maj fra 17.00-19.00…..og det er naturligvis muligt at betale med Mobilpay:o)

Vi ses!

DANMARKS DEJLIGSTE SOMMERHUS!

Ja det vil jeg jo mene at det er, Danmarks dejligste sommerhus, og det siger jeg ofte til mine børn når vi nyder dagene deroppe.

Påsken tilbragte jeg i mit sommerhus med min søde kæreste, og det var i påsken at jeg kunne notere at huset allerede nu er udlejet i tre uger til sommer. Jeg lejer nemlig mit skønne sommerhus ud når vi ikke selv bruger det, og der er akkurat som sidste år, rift om ugerne.

I skal ikke snydes for den information, og den oplevelse det er at holde sommerferie i et super hyggeligt, autentisk, nostalgisk og smukt hus, fyldt med charme, god energi og en hel reol fyldt med lækre indretnings og design bøger.

Sommerhuset kalder jeg også”Genbrugssommerhuset” når jeg omtaler det på Instagram og i min Facebook gruppe. Og det gør jeg fordi det er et hus fyldt med de lækreste genbrugsfund og ideer. Der er en helt særlig ro i og omkring huset, det gør at det er det perfekte sted at holde ferie. Et sted som er mit personlige frirum, og som både bruges til ferier og som kontor når jeg har lyst til luftforandring.

Læs mere om huset her….og send mig en mail på gitte@lacarriere.dk så sender jeg dig straks yderligere info om huset, samt ledige uger og priser.

ff

s6

sd

dw

s2

 

EN WORKSHOP MED FOLDEDE BØGER

Jeg afholder rigtig mange kreative workshops rundt omkring i landet, materialet vi arbejder med er oftest læste bøger, og derfor er det tit på bibliotekerne jeg er at finde.

Der er flere der har spurgt hvad det egentlig er der sker på en kreative workshop, og hvad er det lige med de der foldede bøger?

LÆR AT FOLDE BØGER hedder workshoppen, og den henvender sig til børn fra 7 år og voksne.

Det der sker på sådan en kreativ workshop, der varer 2 eller 3 timer, er at jeg lægger ud med et oplæg om bl.a. indretning med genbrug, og hvordan man gør. Derefter sættes deltagerne i gang, og de starter med at lære at lave en “idebog”, som er en bog fyldt med alle de forskellige foldeteknikker….lige til at tage med hjem, så det er nemmere at huske det hele.

Derefter går de i gang, og folder de smukkeste former, laver pindsvin, mus og monstre…..der er ingen grænse for hvad de kan finde på at lave……og det er en sand fornøjelse at se hvordan alle deltagerne   taler med hinanden, og sammen udvikler ideer.

Kalenderen for restens af årets workshops, dem der er booket ind til videre, kan du finde lige her….

Jeg har taget lidt billeder til jer, fra en af mine seneste workshops som foregik på Brande bibliotek. Det var d. 4. februar, hvor 25 glade og kreative mennesker dukkede op til en hyggelig aften.

foldede8

foldede2

foldede4

foldede7

foldede5

foldede6

foldede3

foldede9

 

MIT NYE KONTOR

…..jeg er fuldstændig vild med det!

Et kontor i hjemmet er et utrolig vigtigt rum eller området. Det skal helst fungere fuldstændigt optimalt. Være nemt at holde ryddet og pænt, være inspirerende, være pænt at se på hvis det er en del af f.eks. stuen osv osv.

nyt2

Jeg har et kontor, eller rettere havde et kontor, hvor der er et langt indbygget skrivebord og masser af skabsplads. Det er på ca. 10 kvadratmeter, og er egentlig et fint nok rum – bare ikke til kontor.

Derfor valgte jeg for nogle måneder siden at flytte mit kontor ind i stuen (hvor jeg oftest sad alligevel) stuen med stukloftet, lyset, og med kig til fjorden og limfjordsbroen. Der er bare så meget mere energi i det rum, i forhold til mit nu tidligere kontor.

Først brugte jeg det smukke patienerede metalbord på hjul, som jeg fandt i en container for nogle år siden, som skrivebord. Det var dog ikke optimalt, når det kom til min kropsholdning og ryggen. Så jeg tog på shoppetur

Jeg ønskede et skrivebord som ikke nødvendigvis ødelagde indretningen af stuen, et hjørne skulle laves som kunne passe ind, også selv om vi har gæster osv.

Turen gik til den nærmeste genbrugsbutik, hvor jeg i første omgang var så heldig at finde noget lækkert grej til mit kontor, en clipsemaskine og en hullemaskine i den helt rigtige stil, til i alt 20 kr.

nyt6

I baglokalet fandt jeg et dejligt gammelt værkstedsbord, som nu fungerer som mit skrivebord. Det er blankpoleret, hvilket leder tankerne mod de fine direktionsskriveborde, og så har det sorte metalben, den perfekte blanding til mit kontor.

nyt4

Mit højt hadede savsmuldstapet har jeg længe gerne ville af med, men da vi bor til leje, er det ikke noget jeg ønsker at investere i, nyt tapet altså. Samtidig ønskede jeg nogle rustikke og anderledes vægge, så de er nu beklædt med bagsiden af gamle malerier.

Så mit nye kontor er nu det absolut skønneste rum i rummet…..som jeg fuldt ud nyder at opholde mig i, og det fungerer optimalt når det kommer til at have et smukt kontor der ikke fylder for meget, og som nemt kan se ryddeligt og flot ud.

 

nyt1

nyt2

nyt3

nyt5

Som opbevaring har jeg en gammel kuffert fra en symaskine, tæppet på gulvet og stolen er fra IKEA, lampen skulle min kæreste af med så den spraymalede jeg hvid og korkpladen på bordet er fra Søstrene Grene.

Dette er beviset på at indretningen og placeringen af en kontor er utrolig vigtig, i forhold til produktiviteten og trivslen. Og når der så er brugt genbrug, så er jeg ovenud tilfreds, genbrugshjemmet er et godt sted at være.

ALLE HJEM FORTJENER GENBRUG!

Det gør de…hvert og et fortjener genbrug! Naturligvis!

Ja jeg ved det, og det ved jer der har læst med længe, jeg har en udfordring med hjem fyldt med det alle de andre har, og lige præcis derfor tænker jeg at alle hjem fortjener genbrug!

Skal vores hjem afspejle hvem vi er? Ja tak!

Skal vores hjem være praktisk og smukt indrettet? Ja tak!

Skal vores hjem være den trygge base hvor vi samler energi? Ja tak!

Skal vores hjem være hyggelige, indbydende og bevidst indrettet? Ja tak!

Skal vores hjem være fyldt til randen med upersonligt masseproduceret dyrt design? Nej tak!

For det er lige præcis der det går galt, man får ikke et glad hjem ved at fylde det med dyrt indkøbt fancy design. Det man får ud af det, er et upersonligt hjem, en tom pung (hvor pengene kunne være brugt på ferier i stedet) og et hjem der ikke støtter beboerne optimalt. Men det er helt sikkert et hjem med signalværdi…”her er der styr på tingene, for vi har alle de “rigtige” ting”…..

Hvis der blev drysset bare en lille smule genbrug i alle danske hjem, især dem der endnu ikke har noget, så er vi kommet et laaaangt skridt på flere plan. Hjemmene vil være mere interessante og personligt indrettede,  og der bliver taget højde for miljøet og dermed sparet på naturens resourcer. Det er en total win win situation, som går meget godt i spænd med min mission, om at få mere genbrug ind i de danske hjem. Den kan du læse om lige her….. for alle hjem fortjener genbrug!

Nok om upersonligt indrette hjem, og over til et eksempel på et smækker lækkert hjem indrettet med genbrug…..det får I lige her!

406d30c1c1d7225d438b656cbada33d6

7db95a716be42a43839c2cbe0a858b60

Source

AT ELSKE GENBRUG UDEN AT DRUKNE I DET!

Alt kan vel blive for meget, eller kan det? Hvordan er det med genbrug, bliver det ikke på et tidspunkt for meget…..for mainstream?

Det er jo det oplagte spørgsmål, når jeg jo er så entusiastisk omkring genbrug som jeg nu er. Min holdning er dog IKKE at man skal bo udelukkende med genbrug, slet ikke, nærmere tværtimod. Der skal nemlig være en modpol til det, som med alt andet her i livet, for at det virkelig kommer til sin ret.

Min holdning er at alt bør være med måde, og for mig personligt består både vores hjem og vores sommerhus af ca. 80% genbrugsfund. Det er genbrugshjem, indrettet og skabt med kærlighed, fornemmelse for rummene og for de mennesker der skal bruge dem.

Har man et hjem hvor man har valgt at ALT er genbrug, om det er af lyst eller af nød, så mangler hjemmet nemt lidt kant. Og det er en skam….efter min mening!

kunstoggenbrug

Ønsker du at lære hvordan du indretter med genbrug, upcycling og redesign, så klik over på GENBRUGSFABRIKKEN.dk…der er masser af inspiration at finde.

DE BLEV INSPIRERET!

Efter TV programmet på DR1, FRA YT TIL NYT, som jeg var en del af i november 2015, har jeg modtaget en hel del mails fra folk, og nogle af dem dem har jeg fået lov til at dele med jer.

Først, tak for det,……Lone, Tina og Heidi! Jeg ser vildt glad for at I deler jeres kreative projekter med mig, og nu læserne, og for at I er blevet inspireret af mine ideer i FRA YT TIL NYT. Det er jo lige præcis det der er mit ønske og min plan, ja endda min mission…..at få mere genbrug ind i de danske hjem.

Her er nogle af billederne fra seerne, som har været utrolig kreative, både i deres hjem, men også med deres elever rundt omkring på skolerne. Desværre er der et par af projekterne som er forsvundet i min indbakke, så I får tre gode løsninger herunder.

billede_inspiration1 Lacarriere_inspirationenlacarriere_inspiration

SÅDAN FINDER DU FARVERNE TIL DIT HJEM!

Det kan være svært at vælge farverne til sit hjem, meget svært.

Ofte bliver jeg spurgt om hvordan det gøres, både i min brevkasse i Nordjyske, i Facebook gruppen og af mine kunder.

Der findes flere svar på spørgsmålet. Og et af dem vil jeg dele med jer nu…..

En af de nemmeste måder at gøre det på, er at kigge på naturen som omgiver os.

På farverne, teksturerne, og ikke mindst sammensætningerne. I naturen får vi vores farvesammensætinger serveret på et sølvfad, det handler bare om at se det og derefter handle på det.

Disse fotografier har jeg taget, og de er oplagte at bruge som inspiration til farvevalget i boligen.

Under billederne forklarer jeg hvordan jeg ser farverne sammensat.

 

farv1Farverne i dette foto kan transformeres til et rum med lysbrune og beige vægge, et mørkegrønt tæppe under sofaen som er mørkebrun. Tilbehøret er beige, brunt, sort og måske suppleret af en varm orange.

 

farv2

Disse farver kan inspirere til et mere livligt indrettet rum, mere bombastisk. Væggene er mørkegrå som asfalten, sofaen er i grønt plys, lænestolen i brun læder og bløde tæpper samt puder i varme brunlige nuancer.

 

farv3Marken med dug og himlen, giver farverne til det rolig rum. Måske et soveværelse, hvor der er plads til ro og fordybelse. Væggene er grå, møblerne er brune og beige, tilbehøret så som puder, gardiner og vaser, er de resterende farver i fotografiet.

 

farv4

 

Disse to fotografier er i udtryk og farver, oplagte til det mere maskuline rum, med et mere grafisk udtryk. Næsten hvide eller grå vægge, stramme linier og stilrent klassisk designmøbler, gerne i træ.

Som prikke over i’et, hvis man vælger at bruge denne fremgangsmåde til at finde farver til hjemmet, kan man hænge fotografiet på væggen i rummet efterfølgende.

Held og lykke med farverne!

 

EN DAG HOS BUTIK GEJST I AALBORG

Jeg har tidligere skrevet om hvor vigtigt det er for mig at flytte arbejdspladsen engang imellem, og den holdning har jeg stadig!

DER SKAL NY ENERGI TIL!

(Og det gælder ikke blot på arbejdspladsen, det drejer sig jo om hele livet.)

I dag har jeg derfor valgt at sidde i caféen i de skønne lokaler der danne ramme om BUTIK GEJST i Aalborg.

BUTIK GEJST ejes af den søde og smilende Sofie, og det er sandt at sige et skønt mekka af lækkerier!

Her er de lækreste retrofund, smukke designs fra upcoming kunstnere (både smykker, kunst osv.), den dejlige café hvor jeg sidder i skrivende stund og så kronen på værket afdelingen for kjolebytterierne.

Sidstnævnte, kjolebytteafdelingen, er jeg selv en del af, og nyder at kunne bytte kjoler her med jævne mellemrum. Kort fortalt går det ud på at du kommer med en eller flere kjoler, og bytter dem til andre kjoler der skal luftes.

Jeg elsker storbyen, både København og Aarhus, men heldigvis også Aalborg. Og BUTIK GEJST er med til at tilføje fornemmelsen af puls og storby til Aalborg, så tak for det til Sofie.

Nu vil jeg dykke ned i arbejdet, der i dag går ud på at lave flere e-bøger til GENBRUGSFABRIKKEN!

For mere info om BUTIK GEJST kan I kigge forbi FACEBOOK gruppen og følge BUTIK GEJSTINSTAGRAM

gejst7

gejst6

gejst4

gejst2

gejst5

gejst3

INDRET MED GENBRUG OG SPAR EN FORMUE!

Det er faktisk ganske sandt, at indrette og dermed bo med genbrug sparer dig for en MASSE penge! Penge som i stedet kan bruges på f.eks. oplevelser, der kan berige livet noget mere end en sofa til 35.000 kr kan…..tænker jeg.

Der er flere og flere danskere der får øjnene op for hvor fedt og hvor meget fornuft det gir, netop at købe brugt. Både på det økonomiske plan, det bæredygtige plan men også på det æstetiske plan. Som jeg har nævnt tidligere her på bloggen, så er et hjem indrettet med en kombination af nyt og især gammelt, fyldt med MEGET MERE SJÆL end et hjem hvor man bare har købt nyt.

genbrug1 genbrug2 genbrug3

Det kan være svært at regne ud hvor meget man egentlig kan spare ved at indrette med genbrug, men lad os gøre et forsøg…..

Og disse tal er baserer jeg på min viden fra mange år som indretningsarkitekt og som genbrugsspecialist, hvor jeg ved hvad de forskellige prisniveauer her.

Ny sofa 13.000,- / brugt sofa 600,- = besparelse 12.400,-

Nyt spisebord m. 6 stole 8.000,- / brugt spisebord m. 6 stole 800 = besparelse 7200,-

Nyt sofabord 1500,- / brugt sofabord 150,- = besparelse 1350,-

….og jeg kunne fortsætte men det er tydeligvis ikke nødvendigt. Med en besparelse på 20.950,- er der mere en argumenteret nok for genbrug, at man så oveni får et smukt og personligt indrettet hjem er bonus.

Man kan opleve meget for små 21.000,-………OG DET er en af grundene til at genbrug giver SÅ meget mening, og at jeg har min mission, som du kan læse om lige her.