Indlæg

MIN DAG I BILLEDER

Der findes Instagram, og ja jeg bruger det ofte. Elsker at tage billeder, engang drømte jeg endda om at blive fotograf, så jeg giver den gas når det kommer til det at forevige ting. Det er blevet så stor en del af min hverdag, at jeg nu i skrivende stund, denne onsdag eftermiddag kan kigge på min telefon og se alverdens billeder som jeg har taget i dagens løb. Alt for mange til at fylde Instagram op, så dem vil jeg dele med jer her på siden. Fra min dag.

Det skal siges at jeg kun er alt for bevidst om at vi skal opleve tingene “live” og ikke gennem et kamera, så det gør jeg absolut også. Det med at fange et øjeblik som vil vare for evigt, fascinerer mig og kan tryllebinde mig til fotoudstillinger af alle afskygninger.

Nå men tilbage til dagen i dag, en dejlig onsdag, ganske almindelig vil de fleste mene. Men min var alligevel lidt anderledes. Jeg er jo stadig sygemeldt en rum tid endnu, så derfor er det ikke arbejde som tiden går med. Ikke endnu. Jeg har nogle søde kunder der står og venter til jeg er klar, hvilket jeg er så taknemlig for. Jeg kommer snart.

Dagen starter med datteren, og morgenmad. Så yoga, oprydning, rengøring, flytning af solgt møbel i soveværelset hvilket resulterer i omflytning af møbler, hvilket så resulterer i meget spontan sortering af mit lækre vintage tøj (afsted til genbrug med det efter aftensmaden).

Videre går det med rengøringen, tager et rum af gangen og det tager åbentbart mere en blot en dag. Ikke fordi jeg er grundig, eller jo det er jeg, men ikke sygeligt på noget som helst plan. Men fordi jeg lader mig følge af mine tanker, så at jeg netop pludselig står og sortere i mit tøj eller siger farvel til nogle boligbøger som også ryger videre til genbrug.

Tid til kreativitet blev der også, det er virkelig der hvor jeg får min energi, hvilket jo må være min MoJo:o) Plakaterne som jeg designer i tiden, er en sand fornøjelse at lave. Og jeg glæder mig til snart at vise dem til jer. Snart.

Anyway, her har I lidt billeder fra min dag i genbrugshjemmet…..håber jeres var mindst lige så god som min.

mindag5

gittesdag

mindag1

mindag2

mindag3

STEMNINGEN I GENBRUGSHJEMMET

Livet er i gang igen, ja det har det jo sådan set hele tiden været. Men der er vel kommet mere hverdag ind over, i og med sommeren snart går på held. Undertegnede er dog sygemeldt (75%), så tager det stille og rolig nogen tid endnu.

Men jeg tænkte lige at jeg ville dele lidt fra GENBRUGSHJEMMET, hvor solen i dag står ind af vinduerne og varmen er til at mærke.

I den kommende periode sker der lidt forskelligt for lacarriere.dk og for mig, præcis hvad vil jeg løfte sløret for senere. Men det ser ud til at plakaterne endelig kommer til salg, nogle af dem kan ses på det væggen i det første billede.

Så vil jeg smutte ind og lave lidt kreativt…..stille og roligt.

gallerivæg

genbrugshjemmet1

genbrugshjemmet3

genbrugshjemmet4

genbrugshjemmet5

genbrugshjemmet6

genbrugshjemmet7

genbrugshjemmet8

EN WEEKEND MED PLANTER…og veninder!

I weekenden var jeg omgivet af gode veninder og de smukkeste planter. Tid med veninderne var planlagt, men ikke planterne.

Vi havde gennem Airbnb fundet det lækreste hus i centrum af Århus, placeret i en hyggelig og stille baggård. Ejerne af huset havde en super fin stil, også selv om der ikke var meget genbrug at spotte.

Men planter dem var der mange af!

Derfor har jeg lavet et lille serie til jer, der giver inspiration til at finde grønne skønheder til jeres hjem. Hvad de hedder hver og en, kan jeg ikke sige jer, blot konstatere at de er smukke og at nogle af dem stikker:o)

Og så kom jeg til at tænke, og kigge mig omkring, og dermed konstateret.

Vi bor ikke med mange planter, kun 3 faktisk.

Men på altanen har vi en del, så mon ikke det går lige op. Uanset så syntes jeg at planter er skønne, og at de tilføjer et hjem utrolig meget. Derfor skal den næste plante jeg køber, være et træ. Det skal stå i stuen, i en smuk stor krukke. (men venter nok til vi er flyttet fra 2. sal:).

 

plant1

plant2

plant3

plant4

plant5

planter6

planter7

planter8

planter9

planter10

VIL DU BO HER?…. PÅ DR K

Skulle der været et program som jeg ville elske at være en del af, ud over FRA YT TIL NYT på DR1 hvor jeg deltager (naturligvis), så skulle det simpelthen være VIL DU BO HER som i tiden kører på DR K.

Jeg har altid drømt om at besøge samtlige hjem i vores ganske danske land, hvert og et. Har egentlig samme følelse og lyst når jeg er i udlandet, ønsker at banke på en tilfældig dør og sige “må jeg ikke have lov til at kigge ind”…sikkert på gebrokkent et eller andet sprog.

Nysgerrigheden på hvordan folk indretter sig, hvordan deres liv har formet deres indretning fascinerer mig utrolig meget, og det er lige præcis derfor at jeg er ret betaget, og ville elske at deltage i, VIL DU BO HER på DR K.

Tænk sig at komme ind og opleve en anden verden, andre menneskers verden, leve der et døgns tid og se livet på en anden måde end jeg er vandt til. Jeg tænker at det åbner ens øjne for hvordan livet også kan leves, hvilket er utrolig sundt uanset hvor man er i sit liv.

For en del år siden havde jeg en ide til en bog der minder en hel del om programmet….mon jeg en dag lader den blive til virkelighed, det tænker jeg at den gør…..på et tidspunkt.

Indtil da, vil jeg nyde at se programmerne….og stille drømme om selv at deltage:o)

lacarrieresource:pinterest.com

ÅBENT GENBRUGSHJEM…kom og gør et fund!

Jeg har valgt at åbne mit genbrugshjem for alle der elsker genbrug, redesign, upcycling OG som ønsker nogle lækkerier til deres eget hjem!

GENBRUGSHJEM-2

Fordi jeg har så ufattelig mange ting der skal have nye ejere, skal nemlig have plads til en masse nye kreative projekter.

Til ÅBENT GENBRUGSHJEM finder du genbrugsfund redesignede møbler, vejskilte, plakater, tapet, lamper, teakskuffer, smuk fotokunst og andet flot til væggene, små borde, stole og en hulens masse andet!

 

Det sker torsdag d. 19. maj 17.00-19.00 i GENBRUGSHJEMMET, som I finder på Brotorvet 3, 2 sal i Nørresundby lige ved Limfjordsbroen (oven på Frisør Bebob, med indgang i porten)

 

Kom forbi! Tag veninderne med og gør nogle gode fund til små penge, og besøg samtidig mit højt elskede GENBRUGSHJEM hvoraf over 80% er indrettet med genbrug.

De upcyclede og redesignede ting jeg sælger, er lavet til forskellige projekter og opgaver. Bl.a. artikler til avisen Nordjyske, kreative projekter til bloggen her, designs til e-bøger på GENBRUGSFABRIKKEN, redesign til programmet Fra yt til nyt på DR1 og mange andre kreative opgaver. Og siden jeg skal have plads på mit værksted, så skal disse smukke ting afsted nu!

Her er lidt eksempler på nogle af lækkerierne der er til salg.

genb

Så kig forbi torsdag d. 19. maj fra 17.00-19.00…..og det er naturligvis muligt at betale med Mobilpay:o)

Vi ses!