PLANEN MED ET NYT ÅR

Jeg elsker denne tid, lige efter jul og op til dagen i dag, nytårsaftensdag. Årets sidste.

Hvert år bruger jeg denne tid på at rydde op og rydde ud, afslutte ting som har ligget, sorteret i stakken på køkkenbordet (selv om den efterhånden er ret minimal, øvelse gør meget), sorterer i mit tøj osv osv. Mest af alt siger jeg farvel til det år der gik, med tanker om det gode og det ikke så gode. Og vælger bevidst hvad jeg vil tage mig med videre.
Et nyt år, er som altid et oplagt tidspunkt at reflektere, at tænke tanker og have drømme for året der kommer lige om lidt.

Et sprit nyt år. Et år der er uskyldigt, hvor man endnu ikke har fået for lidt søvn, stresset og haft dårlig samvittighed eller fornærmet nogen. Et helt nyt og rent år, og jeg glæder mig.

For mig skal 2018 bruges udelukkende med gode mennesker. Der skal ske nye ting i mit værksted MANGT MOODSTORE, hvor der er store planer og ønsker fra min side. Jeg vil bruge tid med min forlovede, veninderne, familien og børnene. Skabe gode minder sammen. Jeg vil opleve Frankrig, køre på rulleskøjter og spille titelmelodien til Matador på klaver. (De sidste to ønskede jeg også for 2017, så i 2018 bliver det :o)

Uanset hvad du vil putte i dit 2018, så vil jeg ønske dig al mulig held og lykke, samt et helt fantastisk nytår! Og tak for at du er en del af min kreative verden.

Mange glade hilsner
Gitte

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tiden

/