Pauseknappen er i bund

Den opmærksomme læser vil have opfattet at grunden til at jeg er flyttet i lejlighed med mine børn, jo er forårsaget af en ting af det grimme ord….skilsmisse.

Det er ikke noget jeg vil uddele her i min digitale verden…..men det har dog en relevans.

Hele perioden har været udfordrende og det har været en øjenåbner. Og med al den turmult der er i at blive skilt, finde nyt hjem, flytte børn, rumme børn, fokusere på sin virksomhed, være i survival mode i adskillige måneder, tilsidesætte sig selv en smule og meget andet godt, er det nu tid til endelig at trække vejret igen….

De næste to uger har jeg PAUSE, arbejdsstikket er trukket ud.

Jeg VIL og SKAL have tid til at sidde med stakkene af boligblade som jeg abonnere på men ikke har fået læst, være begravet i alle de boligbøger jeg selv har slæbt på 2 sal..(og tro mig der er mange), få sovet midt på dagen hvis det er det jeg vil.

Og tage to dage i den dejlige by Aarhus (som jeg kalder min når Aarhusianerne ikke hører det). Den ene dag på INPUT TOUR, den anden dag på fantastisk inspirerende kursus hos Dorte Lytje….Feminin Business med maskulint drive…..glæder mig. En INPUT TOUR er forøvrigt et tur hvor jeg suger til mig af, i dette tilfælde Aarhus, besøger gallerier, butikker og andre spændende steder. Mon ikke jeg skal checke bloggen www.aarhustoesen.dk inden jeg tager afsted, det er stedet hvor man finder alt hvad der rører sig i Aarhus.

 

Så det er to uger, 10 hele arbejdsdage…..

Om jeg overhovedet kan finde ud af det vil tiden vise. Men jeg ved med mig selv at jeg vil være utrolig skuffet hvis jeg ikke overholder det…men lur mig om der ikke kommer en opgave ind i disse to uge som jeg bare IKKE kan sige nej til……

Men det er jo det fantastiske ved livet……når vi gør plads så sker der forunderlige ting.

Jeg glæder mig til min pause, som jo lige er startet…..men har givet mig selv lov til at blogge…..for noget der giver mig SÅ meget energi bør absolut ikke stoppes….men måske minimeres om muligt:o)

Et lille glimt af dagen i går…..det var en god dag! (og ind til videre vil jeg absolut anbefale at trykke på pauseknappen)

gitteholderpause_lacarrieredk

 

3 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *