Karma Bowl til dine ønsker

Karma Bowl for your dreams by MANGT.dk

Hvad er en Karma Bowl?

En Karma Bowl er et smukt og unikt skrin med låg, hvori du kan lægge dine drømme, ønsker, mål eller noget helt fjerde. 

Du skriver dine ønsker på de runde medfølgende sedler, og lægger dem i din Karma Bowl. 

Personligt bruger jeg min Karma Bowl til at drømme og manifestere. Den er et fast ritual, og er en del af min skønne morgenrutine. 

På nogle af mine sedler står der f.eks. “tilgivelse”, fordi jeg har nogle mennesker i mit liv som jeg ønsker at tilgive. På en anden seddel står der “selvkærlig”, for at minde mig selv om først at give kærlighed til mig selv, dernæst de andre i mit liv. Og så videre. 

Skrinet er upcycling i sin fineste form. 

Det er en sukkerskål, noget som sjældent bruges mere, men som oprindeligt indeholdt noget sødt. Det er beklædt med tyndt papir, lakeret og med navnet Karma Bowl, eller et andet smukt ord, udenpå.

Jeg er VILD med min Karma Bowl, på den står der lige præcis Karma Bowl, og jeg vil anbefale alle med blot en anelse tro på at der er mere mellem himmel og jord, at tage en Karma Bowl inden for døren. For mig gør den at jeg er bedre til at holde fokus på de vigtige ting, og ikke bruge for meget krudt på det jeg alligevel ikke kan ændre.

De er alle forskellige og helt unikke, har hver deres ord, og ønsker du en Karma Bowl med et særligt ord på, så kan det også lade sig gøre. Bare send mig en mail eller ring, så finder vi ud af det.

I webshoppen på MANGT.dk, blandt kunstplakater og originale værker, står der nu også Karma Bowls, og jeg håber inderligt at de kommer ud og er med til at motivere til et dejligt liv.

Livet handler om så meget. Og for mig så er bevidste valg, drømme og gode stunder med til at gøre mit bedre, det er en af grundene til at jeg har skabe Karma Bowl. 

Så elsker jeg skrin og beholdere, ting man kan lægge et låg på.

Og så har jeg en forkærlighed for ting der tidligere har været brugbare.

Karma Bowl for your dreams by MANGT.dk
Karma Bowl for your dreams by MANGT.dk
2 replies
  1. Joan
    Joan says:

    Hvor er de smukke.
    Jeg er utrolig glad for den jeg købte i dit atelier i december, den har gjort at jeg holder fokus på de vigtige ting i mit liv.
    Joan

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kunstudsalg hos MANGT.dk©MANGT.dk/GitteLykke
Karma Bowl for your dreams by MANGT.dk®mangt.dk/GitteLykke
Kreativ og bæredygtig workshop med Gitte Lykke®mangt.dk/GitteLykke
Gitte Lykke Kolaj Magazine collageartist kunstner