IKKE MERE Kähler!!!

Jeg har en udfordring med Kähler. Ikke fordi jeg syntes det nødvendigvis er grimt, (det skulle dog lige være vaserne med striberne)….men fordi det i mine øjne er blevet til noget man bare køber, uden særlig stor omtanke for hvad der virkelig er pænt!

I MIGHT BE WRONG…..men jeg tvivler.

Og jeg ved godt at jeg lige nu kan få mig en ordentlig håndfuld folk på nakken, such is life!

kahler_gittelacarriere

Men jeg mener bare ikke at det er god stil at ligne alle de andre, beklager men det er holdningen herfra. Og nu skriver jeg om Kähler, det kunne lige så godt være Poul Pava eller Royal Copenhagen osv. Ligheden i indretningen i mange af de danske hjem er påfaldende, og nogle gange fornemmer jeg at der vitterlig ikke er taget stilling til hvad man omgiver sig med. Jeg forstår det ikke! Skulle det være noget, så er det vel frygten for at skille sig ud der gør at mange hjem ligner hinanden….

Det kan ske at de tænker, som jeg, at de har et lækkert hjem med personlig stil, uenighed skal der være plads til. For jeg mener absolut at det IKKE er tilfældet, de er kopier af hinanden. Deres hjem er tæt på identitetsløse, og det er ikke sundt for hverken pengepungen eller menneskene der bor i hjemmene.

Og hvad baserer jeg min holdning på? (for jeg har jo ikke været i alle danske hjem). 

Det gør jeg bl.a. på de mange folk på Instagram, der sådan cirka bor ens. I´M NOT KIDDING! Klik selv ind på Instagram…..og se det med egne øjne. Søg efter #indretning eller #bolig……

Jeg mener at det er vigtigt at vi åbner øjnene for hvad vi omgiver os med, og ikke kun vælger det der nu lige er højeste mode, eller der som naboerne har.

Nu vil jeg snuppe min lækre taske der er købt i genbrug, og gå til de nærmeste genbrugsbutikker…for at finde fund til mit hjem, og interessante ting til mine artikler og blogindlæg.

Hav en forrygende dag, også hvis du er passioneret Kähler-vase-køber:o)

21 replies
  1. Heidi Hallingstad
    Heidi Hallingstad says:

    Kunne ikke være mere enig med dig, Gitte – godt skrevet! Synes det er så fint det du skriver om det at tage stilling, for i mine øjne er det afgørende. Lige meget om man vælger at bo med genbrug eller nyt design, så handler det om at tage stilling til de ting man vil omgive sig med og ikke bare at følge strømmen. God fornøjelse i genbrugsbutikken 😉 kh Heidi

    Svar
    • Gitte Lacarriere
      Gitte Lacarriere says:

      Tak for dine ord Heidi, der er lige præcis det med at tage stilling til, og have en bevidst holding ift. hvad vi omgiver os med. Og det kan i min optik ikke passe at man signalerer hvem man er som person, hvis ens hjem blot ligner alle venindernes!
      Gitte:o)

      Svar
  2. Ulla Burskov
    Ulla Burskov says:

    Jeg er enig, Gitte – selv om jeg så heller ikke synes, at genbrug og pallemøbler nødvendigvis løsningen. Men jeg kan li’ at komme i et hjem, hvor jeg kan se, hvem der bor der, med arvestykker, impulskøb, børnetegninger og hvad der nu stemmer overens med personen og viser noget om den sammensatte personlighed, der findes i os alle.

    Svar
  3. Sanne Guld
    Sanne Guld says:

    Lige min holdning. Jeg synes også at et rigtigt hjem skal afspejle de mennesker der bor i det, frem for hvad der lige nu findes i butikkerne. Et hjem med genbrug og arvestykker mixet med nyindkøb bliver levende og viser personlighed. Jeg smutter ofte forbi en genbrugsbutik og finder både guld og kitch der passer lige præcis til mig og min familie. Mvh. Sanne

    Svar
  4. Joan
    Joan says:

    Jeg vil give dig ret i det meste af det du skriver, jeg er selv ret stor kähler fan så der er jeg ikke enig hihi . jeg flyttede ind i min lejlighed i marts, og jeg kan mærke jeg mangler endnu mere personlighed i min lejlighed, som jeg før havde i min gammel lejlighed. Jeg har desværre smidt de fleste af mine genbrugs møbler ud, da jeg trængte til noget nyt, men ja nu står jeg så og mangler det personlige.. Så er glad for du skriver dette indlæg , det får mig da til at tænke at jeg skal i gang med at gøre det personligt igen 🙂

    Svar
    • Gitte Lacarriere
      Gitte Lacarriere says:

      Godt at høre Joan, og super fedt at du kan mærke at der skal ske noget igen. Det er også sundt få ryddet ud en gang imellem, for så at mærke efter hvad man nu har brug for. Måske lidt redesign og upcycling er noget for dig, hvis det ikke nødvendigvis er genbrug i sin gængse forstand du skal have ind af døren?
      Gitte

      Svar
      • Joan
        Joan says:

        Ja, det kunne helt klart være en mulighed, har nogle nye skabe i træ jeg gerne vil gøre noget ved, skal bare lige tage skridtet til at gøre det, for det jo ikke bare lige at lave om igen hvis man fortryder, men jeg gør det helt sikkert en eller anden dag.. 🙂

        Svar
  5. Karin Bartholin
    Karin Bartholin says:

    Nu vi er i gang med eftertanke, så kunne man også tænke lidt over, at hvis Danmark fortsat skal være en design nation, så skal vi også købe møbler af den nye generation af dygtige møbeldesignere og ikke kun dyrke de gamle klassikere.
    Ud over de loppe og auktions fund der nu er trend, så kunne vi også købe nutidig dansk kunsthåndværk og design, i stedet for de gamle klassikere, af store gamle navne, der nu masseproduceres i bl.a. Kina.
    De bedste hilsener
    Karin

    Svar
    • Gitte Lacarriere
      Gitte Lacarriere says:

      Du har ret Karin, det skal ikke kun være de gamle klassikere som skal fremhæves, der er mange nye yngre designere i Danmark som bør ses. Når det er sagt vil jeg dog foretrække at det er design produceret med stor omtanke for miljøet og vores resourcer. For et eller andet sted er der vel egentlig ikke behov for flere design af f.eks. stole. Vi har jo nok i det vi allerede har, mener jeg. Men ved også at der skal nyt til, om ikke andet så pga. det økonomiske aspekt.
      Gitte

      Svar
  6. Jette Isaksen
    Jette Isaksen says:

    Du skriver en masse som jeg kun kan være enig med dig i, men hvorfor skrive det? Hvad skal vi bruge det til?
    Hvorfor slå nogen oveni hovedet fordi de kun har fantasi til the mainstream Kähler, Pava, you name it… Måske har dem der vælger ‘den sikre løsning’, bare nogen helt andre værdier og lægger ikke så meget i noget så overfladisk som indretning ; )
    Jeg er selv passioneret omkring indretning, men jeg føler ikke at det gør mig til herre over om andre har indrettet sig personligt nok : ) Et hjem er der hvor du selv føler dig hjemme… og det er i orden, lige meget om du kan li´det samme som veninderne – eller ej ; )

    Svar
    • Gitte Lacarriere
      Gitte Lacarriere says:

      Tak for input Jette.
      Jeg skriver det fordi det er min holdning, og fordi jeg ønsker at gøre folk opmærksomme på at der er andet derude end de gængse produkter som oftes ses i hjemmene. Ingen bliver slået oven i hovedet, de bliver vækket, dem der vil det. Som en af mine læsere skrev på Facebook siden “Tak for at du mindede mig om hvad det er jeg plejer at stå for”, og det er lige præcis det der er mit ønske og mål med blogindlægget.
      Ja man skal følge sig hjemme i sit hjem, være tryg og kunne lade batterierne op. Det jeg ønsker og efterspørger er derfor en bevidsthed om hvad vi omgiver os med. Det er essentielt at det er bevidste valg…ellers er der jo ikke nogen pointe i overhovedet at købe noget som helst, hvis vi ikke har personligheden med.
      Og naturligvis er det ikke alle der deler min passion for indretning, forskelligheden længe leve. Men vi skal ikke bare vælge, uden virkelig først at tænke os om.
      Gitte:o)

      Svar
      • Jette Isaksen
        Jette Isaksen says:

        Jeg forstår din pointe og jeg er enig, men jeg forstår ikke hvorfor det ‘skal gå ud over’ nogle udvalgte brands… Jeg synes egentlig der er lidt smagsdommeri over det jeg læser ; )
        Mit spg. er bare: Hvorfor ikke skrive om alternativet i stedet for det man har fået nok af?
        Jeg er selv grafiker og billedkunstner og jeg ærgrer mig da også over at alle har det samme hængende på væggen, og ikke tør at vælge noget andet… og det er jo præcis samme problematik.

        Svar
        • Gitte Lacarriere
          Gitte Lacarriere says:

          Hej Jette
          Kähler er nævnt som et eksempel, akkurat som Poul Pava er det, og det er de for at gøre min pointe klar over for læserne.
          Alternativet til de produkter er genbrug, hvilket jeg også nævner i teksten og som er det jeg står for og er passioneret omkring.
          Jeg kan godt se at du står med samme problematik som billedkunstner, det må ligeledes være frustrerende.
          Det handler i bund og grund om at være opmærksomme på hvad vi putter i vores hjem.
          Gitte:o)

          Svar
  7. Heidi
    Heidi says:

    Hmmm… Så hvis man tilfældigvis kan lide det der er moderne, så skal man hellere leve i et hjem, man ikke er helt tilfreds med, for at skille sig ud, frem for at leve i det hjem man kan lide, med risiko for at ligne andres?

    Svar
    • Gitte Lacarriere
      Gitte Lacarriere says:

      Hej Heidi
      Nej det skal man absolut ikke, vi skal alle bo i hjem som vi elsker og er tilfredse med. Det handler om at tage et bevidst valg. Hvis man er glad for at ens hjem ligner alle de andres, så fred være med det. Jeg tror bare ikke på at hjemmene afspejler beboerne, hvis de alle er ens.
      Gitte:o)

      Svar
  8. Mons Larsen
    Mons Larsen says:

    Kære Gitte Laccariere
    Skønt at opleve din kreativitet – har alle tiders fidus med indholdet af kassettebånd (tapen) – den får du en anden gang , MEN, hvad med lopperne i det danske sprog – hvorfor f….. render alle snart rundt og lukker “smarte” engelske ord af sig, dig selv med – det er lige så tomt og fantasiløst som div. vaser og andet modepjank = regulær sprogs og, som Holberg i sin tid pegede på: “Til herren taler man fransk, til hunden tysk, men til tjeneren dansk”.
    Vidste du forresten, at det var hr. Hitler der opfandt high fem, den latterlige hilsen, som nu er en fantasiløs hilsen blandt danskere.
    Det er godt med indput udefra, med bedre med udput indefra!
    Kærlig hilsen fra
    Mons

    Svar
    • Gitte Lacarriere
      Gitte Lacarriere says:

      Hej Mons
      Tak for at du har taget dig tid til at skrive en kommentar her på min blog:o)
      Jeg går ud fra at de ord som du ikke bryder dig om at jeg og andre bruger, må være f.eks. upcycling?
      Det er et ord som omhandler et af mine arbejdsområder, så derfor bruger jeg det. Om det stammer fra dansk, sibirisk eller engelsk gør mig egentlig ikke så meget, så længe at det viser mine kunder hvad jeg arbejder med i min virksomhed.
      Hvad du mener med input indefra ved jeg ikke, men det ene udelukker jo ikke det andet tænker jeg. Igen tak for din kommentar.
      Hilsner Gitte

      Svar
  9. Anne
    Anne says:

    Hej Gitte
    Bor i sverige og i vores lille by er der ikke meget genbrug og positiv forandring af ting.
    Sjovt nok er 75 % af dem som venter på åbningstid til vores favorit loppemarkned ikke svensker.
    Resten er en blanding af fattige studenter og ældre svensker.
    Har tit tænkt på det der med de “indholdningsløse” hjem. Det er moderne og minimalisktisk livsstil er det som folk vil betale meget for. Jeg kan godt se stilen er smuk men har svært ved at se hvem der bor der.
    Nu stikker jeg hovedet ud men ofte tænker jeg at de som bor på den ” flade ” måde måske er et offer for tiden. Man skal helst ligne alle andre, gøre hvad andre gør og syntes hvad andre syntes. Ret firkantet tror jeg at det smitter af på hvordan man bor. Vi skal være parat at modtage gæster/dronningen kl 7 om morgenen og ingenting skal springe i øjnene.
    Ok ingen vil bo i en rodebutik men jeg elsker når folk har møbler som passer sammen fordi de er elsket og købt over tid fordi åh den passer lige der, og ikke fordi de var designet sådan.
    Jeg er måske ikke helt enig i de ting du laver altid men jeg er rigtig glad over du findes og har drømme!

    Svar
    • Gitte Lacarriere
      Gitte Lacarriere says:

      Hej Anne
      Tak for dine mange ord, og jeg er helt enig med dig.
      Hvad er pointen i at have et hjem, hvis man ikke kan se beboerne i indretningen…
      Det de gør er ikke forkert for dem, og jeg vil heller ikke have at de føler sig forkerte. Blot at de prøver at være mere bevidste om hvad de omgiver sig med!
      Glade hilsner
      Gitte

      Svar
      • Anne
        Anne says:

        Ikke meningen nogen skulle føle sig kritiseret, vi vælger jo selv.
        Men man kunne måske lave sin egen vægkunst inspireret af dig så man kunne se liv. 😉
        Have en herlig weekend.
        Anne

        Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *