Hvad laver du egentlig?

Det er et spørgsmål jeg har fået en del gange på det seneste, og derfor tænker jeg at der nok er andre der sidder med samme spørgsmål. Hvad er det egentlig hun laver og dermed lever af, hende Gitte Lacarriere.

I skrivende stund ser mit arbejdsbord sådan her ud. Organiseret ser det måske ikke ud, men når jeg holder fri om et par timer, så er det ryddet. Det er aftalen jeg har med min selv…..for så er det SÅ meget bedre at komme ind på kontoret i morgen.

Nå men pt. har jeg i min virksomhed tre hovedfunktioner, og de er som følger….

INDRETNINGMEDGENBRUG_GITTELACARRIERE

Indretning for virksomheder og undervisningsinstutioner

Det kan være kontorer, foredragssale, kantiner, mødelokaler, bestyrelseslokaler, lærerværelser og klasselokaler.

Skribent og blogger

Jeg blogger fast for DBA, min egen blog som du læser her, min brevkasse og min klumme i Nordjyske samt andre ad hoc artikler og blogindlæg.

Mine kreative workshops med genbrug

Her kommer jeg rundt i hele landet, og I foråret går turen rundt i Jylland til 6 forskellige biblioteker, ind til videre. Den mest efterspurgte workshop er Fede ideer med læste bøger, som jo er optimal på bibliotekerne, men udvalget af workshops er større end det.

 

Derudover har jeg også andre opgaver ved siden af. Så som vurdering af retromøbler, design og konstruktion af talerstol til Marianne Jelved, udstilling af upcyclede møbler på gallerier og mange andre spændende ting. Alle nydes i fulde drag, og det gør de fordi jeg også siger nej tak til nogle opgaver. Der skal være tid til at fordybe mig i de opgaver jeg tager ind…..så prioritering har jeg altid med ind over.

Nu tilbage til resten af eftermiddagen…..og organiseringen af arbejdsbordet inden jeg smutter for i dag.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *