HAY på Comwell Aarhus
Fredag havde jeg fornøjelsen af at sove på det nye Comwell hotel i Aarhus, der udelukkende er indrettet med og af HAY.
Ja jeg er til genbrug, men jeg kan også godt sætte pris på smukt design og lækre rum indrettet med sans for detaljerne. På Comwell i Aarhus, er indretningen absolut gennemført….og pæn. Men som min rejsemakker og jeg talte om…..kan det så blive for meget HAY….eller et andet mærke for den sags skyld, så meget af et udtryk i en bygning.
Det kan blive for meget, og det er uanset om det så er IKEA, HAY eller sågar genbrug. Så er det sagt.
Det er absolut et ufattelig dejligt hotel, smukt indrettet med sans for detaljerne….og med ualmindelig fin service også. Men jeg savner lidt en kontrast til HAY, hvilket jo i bund og grund vil få HAY til at fremstå tydeligere.
I ved at jeg er glad for genbrug, det er jo ingen hemmelighed. Så et par bæredygtige islæt i indretningen ville være flot, og ville komplimentere både Comwell og HAY. Bæredygtighed er jo trods alt en af de varmeste trends nu, og fremover.
Nå men tak for en dejlig oplevelse uanset, kan snildt finde på at komme igen! I mellemtiden er her lidt billeder til jer….
Smukke HAY. Elsker seres design, og har en del af det herhjemme. Så er ikke sikker på jeg vil være enig med dig, men har dog ikke besøgt hotellet endnu:o))
Hilsner Pernilla
Uanset hvad Pernilla, vil du kunne lide det. Det er gennemført. Og for en HAY fan som dig, bliver det nok ikke meget bedre:o)
Gitte