Genbrug og affald i indretningen!

En af de mest tilfredsstillende indretningsopgaver jeg har haft, er absolut denne.

(det vil den opmærksomme læser af bloggen, Facebook eller Instagram nok have bemærket)

Hos Affaldsselskabet Vendsyssel i Hjørring, også kaldet AVV, har jeg de sidste år været med til at give dem ny kantine, foredragssal og nu også helt ny administration.

Der skulle fornyelse til, og ønskerne var klare fra starten, de ville gerne synligøre deres værdier og arbejdsområde gennem indretningen….gode ord i mine øre!

Billeder siger ofte mere end ord…så her viser jeg dig hvordan man kan indrette med genbrug og affald, når man får lov:o)

indretning_genbrug_lacarriereVed indgangen er der bygget en skranke af genbrugte mursten, på den sidder et glasmontre med lys i hvori der ligger affaldsmetal…..lampen i loftet er lavet af nøgleskilte og er fra genbyg.dk

boligindretning_genbrug_lacarriereGamle bogomslag er utrolig smukke, og sat sammen som her på en hel væg, er effekten stor. Mindre kan dog også gøre det, du kan lime dem på en lille træplade i stedet, og hænge den på væggen.

genbrug_indretning_lacarriereDette er et lidt utraditionelt mødelokale, med gamle møbler og borde lavet af overskudsmaterialet fra vindmølleproduktionen (de er fra Sunby.dk)  Denne væg er beklædt med affaldstræ, bordbene, skuffer, døre, vinduer, ketcher og skistave for bare at nævne nogle.

lacarriere_indretning_genbrugDet er vigtigt med planter mht. indeklimaet, men de må meget gerne se smukke ud samtidig. Her fik jeg lavet en plantevæg, der står i smuk kontrast til lærredet med fotokunst ved siden af.

gittelacarriere_indretning_genbrugDer er brugt kunst flere steder på kontorerne, dette er et af mine egne fotografier. De er alle sat op på akustikplader, for at holde støjniveauet nede.

kantine_genbrug_lacarriereI kantinen som jeg indrettede for nogle år siden, har jeg næsten udelukkende brugt genbrugsmøbler. Som passer fint sammen med glasmontren med affald og lys i. Det siges at været blevet et godt sted af få sig en lille snak. 

Så sådan har jeg gjort det i Hjørring, ind til videre, i skrivende stund er jeg i gang med flere interessante projekter i samme regi…..og nyder det i fulde drag! Skal nok holde jer opdaterede når der er flere spændende billeder at tage…..

2 replies
  1. Peter
    Peter says:

    WOW!!
    Hold da helt k*** hvor er det fedt, dine ideer er så geniale. Kan man sige noget om hvor meget man sparer ved at indrette på denne måde??
    Hilsner Peter

    Svar
    • Gitte Lacarriere
      Gitte Lacarriere says:

      Man kan spare en hel del Peter, men det tager også tid at samle tingene sammen. Det der gjorde det nemmere her, end det vil være for de fleste andre, er at kunden jo er et affaldsselskab så der er masser af tage af.
      Gitte

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *