Første dag i det nye værksted

Så sidder jeg her. Endelig.

Jeg har glædet mig så meget til denne dag, min første egentlige arbejdsdag i meget langt tid. Og så er jeg så heldig og priviligeret at jeg kan sidde her i mit helt eget værksted, omgivet at lækre farver, skønne genbrugsfund og min kreativitet.

En kreativitet der fra nu har plads til at flyde frit, og som jeg glæder mig utrolig meget til at være en del af. At være opslugt af.

Uanset hvad vores passion er. Om det er vægtløftning, at bage lækre kager eller at være kreativ som mig. Så SKAL passionen følges!

Og det bliver min nu.

Om nogle timer, når jeg har færdigskrevet dette blogindlæg, designet de stickers der skal på vinduerne og har opdateret hjemmesiden her, så bevæger jeg mig over til arbejdsbordet. Hvor jeg vil skabe et enkelt værk eller to.

MANGT (og mig) kommer fra nu til at udfolde sig på fineste vis.

Her i mit værksted vil der være kontor og værksted for mig. Men der kommer også kreative workshops, hvor vi bl.a. vil folde bøger. Det vil være kreative aftener, hvor man kan komme med sine forskellige projekter, og vi kan inspirere hinanden. Værkstedet er som sådan ikke en åben butik, men det vil være muligt at komme og se og købe MANGT værkerne efter aftale. Og så har jeg 117 andre ideer til stedet her….som jeg løbende vil indvie jer i. Og skulle du en dag være ude og gå i Nørresundby centrum, er du mere end velkommen til at kigge ind, det vil være en fornøjelse. Adressen er Nygade 2. Indretningen bærer absolut præg af min kærlighed til det brugte, det skæve og det hyggelige.

Men hvad vil min kreativitet indebære? Et spørgsmål jeg har stillet mig selv mange gange de seneste måneder.

Svaret er …….

Jeg vil fortsat skabe plakaterne til MANGT butikken, udføre indretningsopgaver, lave abstrakte malerier, udføre grafisk designopgaver og lave artikler til bladene.

Og mon ikke den liste ændrer sig løbende, det håber jeg. For er der noget jeg har lært, om mig selv, så er det at tingene aldrig står stille, der sker altid en udvikling i mit arbejde. Og det er igen her passionen kommer ind. Nu vil jeg trække vejret dybt, kigge mig omkring i værkstedet og bare nyde denne første dag på arbejdet.

Og en ting er helt sikkert….godt det bliver det, rigtig godt!

5 svar
  1. Mette
    Mette siger:

    Hvor er det flot Gitte, stort tillykke herfra. Vil kigge forbi så snart jeg er i Nordjylland igen!
    Glæder mig til at følge dig og MANGT!!

    Svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TID

/

HVAD ER MANGT?

/