Er du usynlig i dit hjem?

Det er et meget fint spørgsmål at stille sig selv, meget fint endda.

Hvis der kommer gæster i dit hjem, mennesker som du ikke kender godt men som du har mødt uden for dit hjem. Vil de så kunne se at her bor DU?

“Det ved jeg ikke” tænker du måske, eller “det håber jeg da at de kan”.

Jeg mener at det er vigtigt at personligheden skinner så meget igennem i vores indretning, at der slet ikke er nogen tvivl om at her er det lige præcis DIG der bor.

I går havde jeg en veninde på besøg der påpegede at hun syntes vi boede rigtig hyggeligt, med masser af atmosfære og charme. TAK sagde jeg, for det føler jeg også selv. MEN sagde hun, “Jeg kunne aldrig bo sådan her Gitte, her er simpelthen for “rodet” for mine øjne”.

Og det er lige præcis det der udskiller et hjem fra et andet, hun kan se at det virker for mig og (forhåbentlig)  mine børn OG hun kan lide det, men for hende ville det aldrig fungere til dagligt. Hun har behov for rolige linier og flader, ikke for meget der forstyrrer. Hvor imod jeg godt kan lide at tingene omkring mig minder mig om forskellige ting vi har lavet i de forskellige rum. Elsker den menneskelige adspredelse….

Dermed afspejler mit hjem akkurat det som det skal, og hendes hjem gør det samme for hende. Ville man vide hvem der boede hvor af os to, ja det kan du tro man ville, for vi er begge meget synlige i vores boligindretning.

Er du synlig eller usynlig i dit hjem? 

8 replies
  1. Marianne says:

    Du har en god pointe der Gitte. Det er ofte umuligt at se hvor især manden er i boligindretningen. Usynlig er ikke godt. Vil lige kigge mit hjem igennem ordentligt….

  2. Gitte Lacarriere says:

    Når der er to der skal bo sammen kan det være en udfordring, og du har fuldstændig ret Marianne – mændene overses desværre ofte.
    Gitte

  3. Maybritt Laisbo says:

    faktisk kunne det være en lidt sjov gætteleg, hvis der blev taget billeder af nogle mennesker, og deres bolig, og så skulle man gætte hvem der boede hvor. 🙂

    Jeg ved nemlig ikke, om man ville kunne gætte, hvordan jeg boede, for jeg tror faktisk, der er en divergens i forhold til, hvordan jeg bor, og hvordan folk opfatter mig. Der er til gengæld ikke divergens i forhold til, hvordan jeg selv føler det, for jeg er et menneske der ligger i et meget stort udstrakt spændings felt 🙂

    jeg har selv prøvet at komme i hjem, hvor jeg blev meget overrasket. en mand, jeg kendte i ruder konges tid, var meget modeklædt, men hans hjem var et rigtig mormorhjem. der spærrede jeg ski lige øjnene op 🙂

    Nå, god jul til dig 🙂

  4. Kathrine says:

    Jeg følger mange indretnings blogs, og jeg sidder mange gange med følelsen af, at det er temmelig homogent. Heldigvis er denne blog ikke sådan 🙂
    Selv mener jeg, at mig og min kæreste er synlige i vores hjem. Måske mest mig, fordi han har overgivet mig kontrollen, da jeg hele tiden bliver inspireret til nye løsninger. Men vi er dog enige om, at finde økonomiske løsninger, og derfor er alle vores møbler også genbrug eller taget med fra vores tidligere lejligheder. Vores billeder på væggen er lavet af mig, så jeg vil mene, at selvom vi bor lyst og hvidt, så er vi synlige i vores hjem 🙂

  5. Gitte Lacarriere says:

    Det vil være en rigtig fin leg Maybritt, og sjov.

    Interessant vinkel på det, at det faktisk ikke er til at se hvem der bor der, MEN så længe du kan mærke det er det jo også vigtigt.

    God jul til dig også:o)
    Gitte

  6. Claus Frandsen says:

    I min tidligere lejlighed, hvor jeg også boede alene, fik jeg tit at vide, at jeg var for lidt til stede, da det var totalt minimalistisk, lyst og stilrent.

    Så flyttede jeg tættere på centrum, fik en lejlighed med en anderledes “charme” (for ikke at skrive “noget gammel lort”)

  7. Gitte Lacarriere says:

    Minimalisme kan også signalere hvem man er, og man har ikke nødvendigvis samme stil hele livet. Vældig interessant tænker jeg.
    Gitte

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published.