En måned uden nyt tøj….kan du det?

I magasinet IN læste jeg fornylig om en fornuftig kvinde, hvis navn jeg naturligvis ikke fik i farten, men som satte nogle tanker i gang hos mig.

Hun havde i flere måneder ikke købt nyt tøj, og det kunne jeg faktisk godt trænge til ikke at gøre….altså holde en pause med at købe nyt tøj.

genbrugstoej_lacarrieredk

Du er sikkert i samme båd, vi har tøj nok – mere end nok! Det er jo sådan at vi bruger 20% af vores tøj 80% af tiden, hvilket er en skam. Forstå mig ret, jeg elsker at købe nyt tøj og kommer da også til at gøre det igen. Men lige nu har jeg valgt at tage en måned hvor jeg ikke køber noget nyt tøj.

Reglerne er:

Der købes ikke nyt tøj eller sko i en måned fra i dag så frem til d.8. maj

Det er tilladt at købe i genbrug, men kun for at sy det om.

Det tøj jeg ikke har brugt i den måned kommer i en sæk, bliver sat væk i to mdr. hvis jeg i den tid har glemt hvad der er i posen ryger den til genbrug.

Det er reglerne jeg har lavet for mig selv, og det bliver spændende.

Og så skal der laves skønne sager, har fundet en del projekter på Pinterest. Og er allerede så småt gået i gang, jeg skal nok holde jer informeret om fremgangen.

3 replies
  1. Nola
    Nola says:

    Det lyder som et fornuftigt projekt 🙂
    jeg tror at vi alle kender det. Garderoben bugner og man kommer hjem med 2 nye poser?! Tit tror jeg at det bare er det magiske ved at have noget “nyt”, for når det er vasket et par gange er det ikke så spændende mere.
    Jeg gør det at jeg 1 gang om året sorterer garderoben og det som jeg ikke har brugt hele året ryger ud! For tiden holder jeg mig også tilbage…for lige så snart solen og foråret kommer vil jeg altså have et par nye ting 🙂
    God udholdenhed 😉

    Svar
    • Gitte Lacarriere
      Gitte Lacarriere says:

      Tak for det:o)
      Det er en helt lettelse på en måde, ikke fordi jeg tidligere har købt voldsomt meget. Glæder mig til at få noget nyt brugt i skabet, og være kreativ:o))
      Gitte

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *