EN FRIDAG TIL MIG

I over halvandet år har jeg været sygemeldt, vel og mærke kun 75%, men det er virkelig lang tid. For nogle uger siden blev jeg så raskmeldt, klar igen til at arbejde fuld tid som selvstændig. Eller næsten da, er oppe på de ca. 25 timer, så det går fremad. Og det er dejligt, virkelig dejligt.

Så hver uge indeholder stadig en ugentlig fridag, og i denne uge er det i dag, torsdag. En dag hvor jeg egentlig noget så gerne vil arbejde, men hovedet skal også have en pause efter en omgang med bl.a. stress, så den ugentlige fridag er essentiel. Ind til videre.

Og så sidder jeg så her på café og skriver blogindlæg, så lidt selvmodsigende er det vel i realiteten.

Formålet med disse ord, dette blogindlæg, er vel at gøre opmærksom på hvor vigtigt det er at slappe af og tage tid til sig selv og det der giver ro.  Ikke bare forsvinde i ræset der er livet, og ikke mærke efter. (Og for mig giver det en skøn fornemmelse at skrive.)

Har lige forkælet mig selv med et nyt varmt blødt halstørklæde til de kolde dage, og sidder her på cafeen i vinduet og nyder roen herinde, og mylderet udenfor. De kreative tanker og ideer kommer snigende….

Senere mødes jeg med min svigerinde, vi skal på Kunsten i Aalborg og hygge med frokost. Dernæst en dejlig gåtur hjem over Limfjordsbroen, til hygge med sønnike og nogle venner vi har boende, inden vi i aften skal ind og se min datters teaterstykke. Så alt i alt en rolig dag, bevidst fyldt med gode ting, og ikke for fyldt….så får det nemlig den modsatte effekt!

Nyd dine dage, dem alle, og fyld dem med ene af godhed.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

#whymainstream

/