DIY julegaven
Må man selv lave julegaven….altså når man er voksen?
Ja det må man. Hvis den er pæn og brugbar, så går det nemt.
Jeg har været i gang, og jeg håber ikke at de kære mennesker på min gaveliste læser med her op bloggen lige i denne uge. For der er jo i princippet nogen af dem der skal have lige præcis denne gave. Nå men er er hvad jeg (og min søn) gjorde….
Materialer jeg har brugt:
Hvide traditionelle fliser købt i XL-Byg
Malerlærred fra et gammelt maleri
Spraymaling
Limlak og pensel
Ophæng
Fremgangen var lige til. Jeg fandt de motiver jeg syntes var smukke, og limede dem på fliserne. Nogle af fliserne blev spraymalet inden, for at give et lidt anderledes look.
Og jeg fik min dejlige søn med i processen, og værkerne med graffiti tog form. Så æren for designet af dem, vil jeg lade ham få.
Og her har I så det endelige resultat…….
Selv er jeg ovenud tilfreds. Både for dem med malerierne fra en svunden tid, men også for dem min søn lavede med spraymaling. Vi har nu skrevet hvem de er til og hvem de er fra bagpå, og sat et lille ophæng på. Så nu er det bare at pakke dem ind på fineste vis, og vente på juleaften……
Super duper….den nupper jeg:o)
Faldt ved et tilfælde over din blog, som har mange fine ideer. En ting er at du lader dit barn bruge spraymaling (og endda uden maske) med alle de opløsningsmidler der er i. Det er dog dybt bekymrende, at du giver ideen videre uden at advare om farerne!
Hej Stina
Tak for at du læser med, er glad for at du kan lide mine ideer.
Og tak for din kommentar, og din holdning. Det er altid dejligt med kommentarer, hvilket jo er en af grundene til at jeg blogger….for at skabe kommunikation og for at inspirere.
Det er ikke nødvendigt med bekymring ift. min søns helbred, det var kortvarig hygge og det foregik udendørs som du vil kunne se på billedet.
Bloggen her er til for, som tidligere nævnt, at inspirere andre til kreative projekter. Er der behov for brugervejledning på produkterne jeg nævner, kan man læse etiketterne på produkterne.
Tak igen for dit besyv, og hav en skøn aften.
Glade hilsner
Gitte