Container fund er en gave!
Container fund er en gave…og en tilfredsstillelse uden lige.
At komme forbi en container med guld i er jo som at vinde i lotto, helt uden at spille. I lørdags, da jeg havde gang i en intens arbejdsdag, kom jeg til at klikke ind på facebook….bare lige en lille smut forbi (det kender I sikkert godt).
Og der kunne jeg se at Karoline, der også elsker retro, nostalgi og atmosfære, netop var kommet forbi en container med guld i.
Mig ud i bilen og afsted, og med Karolines hjælp fik jeg bakset fem smukke blå FDB stole ind bag i mine lille røde bil. Lykken var gjort, og nu er klapstolene kommet på loftet, så de blå stole kommer til deres ret i vores nye stue.
De er smukke!!
Tak for det Annemette:o)