GRATIS WORKSHOP I NORDJYLLAND
Der er en hel del workshops i kalenderen hen over efteråret. Nogle af arrangørerne vurderer at der skal være lidt brugerbetaling, og andre inviterer gratis. Torsdag d. 27. august er det gratis at deltage, og det er hos Bækgaard Optik i Vodskov, Nordjylland. (som jo for øvrigt er min brillepusher)
Lene der har Bækgaard Optik, er lige flyttet i nye smukke lokaler og det skal da fejres med festligheder og foldede bøger! Samme aften er der Open by Night i Vodskov, så der er mere end Bækgaard Optik og mig at komme efter!
Fra kl. 17.00-20.30 er jeg at finde i butikken der ligger på Vodskovvej 40B…., og viser hvordan teknikkerne bag de smukke foldede bøger er.
Så kig forbi Bækgaard Optik torsdag d. 27. august, jeg glæder mig som altid til at komme ud og give lidt inspiration til hvordan vi genbruger og upcycler. Se mere til min brillepusher lige her!
Hos Bækgaard Optik kan man også se de genbrugsmøbler jeg designede til butikken. Det er seks stole, beklædte i butikkens farver. De ses til højre i billedet her.
Vi ses!