At være lukket inde under Corona

Hygge under coronakrisen

Det er mærkeligt. 

At være lukket inde, eller bare det at være adskilt fra andre mennesker.

Ikke at vi har været tvunget til det, men det er en særlig periode i historie som vi i disse uger oplever. Og det er ikke nødvendigvis underholdende hele vejen igennem.

Da den kære Mette Frederiksen sagde, d. 11. marts, at nu tager vi den lige med ro i ret lang tid, der var jeg klar på den tanke, og bakkede fuldstændig op. Det gør jeg stadig.

Men det var en lidt speciel aften, da jeg sad i sofaen med min 13 årige søn. Det var ganske historisk. Sørgeligt, men også en aften der gav en følelse af sammenhold.

Det er nu omkring snart otte uger siden, og vi lever nu i en anderledes verden.

De første dage og uger havde jeg lavet de fineste lister over alt muligt vi kunne lave i vores lejlighed. Og på dag tre var vi godt i gang med at afrime fryseren, samtidig med at vi havde ryddet ud i skabe, gjort rent, vasket alt tøj i vasketøjskurven, trimmet og omplantet planter, ryddet op i skuffer, sorteret bogreolen, vasket dyner, kigget køkkenet igennem for madvarer og lavet madplan….og og og….

Vi havde travlt, og det gik fint.

Så gik vi i stå. Mere eller mindre. Sørgede for at gå ture dagligt, især de uger min søn var hos os:o) Og så flygtede vi op i sommerhuset ved vestkysten. Det kan lyde mærkeligt med at flygte, og det var jo heller ikke det vi gjorde. Men da vi kørte derop. Var jeg klar til at blive der i flere måneder, jeg skulle ikke på nogen måde være i nærheden af andre mennesker. 

Havde jeg fået lov til at være virkelig impulsiv (hvilket jeg ofte kan være) havde jeg sikkert opsagt vores lejlighed. Og flyttet os til det sommerhus som jeg elsker, som ikke egner sig til andet end sommer, hverken rent praktisk eller lovligt. Men det gjorde jeg dog ikke.

At være lettere introvert som jeg er, har været en fordel i disse uger, har faktisk nydt tiden og fordybelsen. Og har lært en del. Og er med på yderligere læring. Dog betyder det ikke at samfundet ikke kan komme i gang igen i det tempo man nu tænker er passende, men det har været lærerigt.

Noget jeg har sat meget pris på, som jeg nok lidt havde glemt. Er mine morgener.

Jeg elsker at vågne (gerne af mig selv) omkring klokken 5, og starte dagen stille og roligt. At jeg nu er 45 ser jeg ikke nødvendigvis som en del af denne rutine, men kan dog godt med min alder og dermed erfaring taget i betragtning godt se, at der nok godt kan være en forbindelse her….et sted.

En morgen for mig, er tiden hvor der er ro. Jeg kan sætte mig med et stort glas vand og en kop kaffe. En notesbog til tanker, eller bare kigge ud af vinduet. Eller i bogen jeg læser lige nu, eller noget inspirerende på nettet. 

Efterfølgende vil jeg gerne sige at jeg dagligt dyrker yoga på stuegulvet, det gør jeg ikke, men vil gerne. Og i realiteten gør jeg det i snit tre gange om ugen…..hvilket jeg vurderer er bedre end intet.

Tilbage til sommerhuset, hvor disse billeder er fra. Der er der ro, tid til ro, og mere ro. Så der vågner jeg gerne endnu tidligere, sammen med lydene af fugle…som for det meste gør mig glad, men dog også kan pisse mig af på det groveste.

Denne tid er særlig, speciel, mærkelig og lidt truende. Den ryster os, ændrer verden som vi har kendt den hidtil, og løfter sløret for næste etape af verdenshistorien. Vi er en del af den, kan ikke fjerne fjenden og må acceptere vores nye, og forhåbentlig midlertidige vilkår. Uanset hvad, så bliver det nye normal, ikke det samme som før. Og det trænger vi måske også til…..

Jeg vælger at vælge det gode, og håbe på det bedste.

Pas på jer.

Gitte

Hygge under coronakrisen
Hygge under coronakrisen
2 replies
  1. Julie
    Julie says:

    Det har været en mærkelig tid, syntes det er godt at det nu bliver lidt mere normalt igen. Men ja meget er lært i perioden.

    Reply
    • Gitte
      Gitte says:

      Absolut Julie, klogere er vi forhåbentlig blevet. Både på os selv og på det der sker uden for dørene:o) God dag til dig.
      Gitte

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kunstudsalg hos MANGT.dk©MANGT.dk/GitteLykke
Karma Bowl for your dreams by MANGT.dk®mangt.dk/GitteLykke
Kreativ og bæredygtig workshop med Gitte Lykke®mangt.dk/GitteLykke
Gitte Lykke Kolaj Magazine collageartist kunstner